Shelter-projekt for piger

Ny fotoserie fra Little Rose Varm Shelter juli 2009, 26 fotos af Nis Jensen

Ny artikel af Vân-Khanh Dang og Ole Riis: Shelterprojektet - den næste fase. PDF 2 sider


Pigerne og personalet på børnehjemmet Little Warm Shelter

"I har ikke fået den start på livet, I burde have haft!" Citat fra Prins Joachims tale under sit besøg på Little Rose Warm Shelter i marts 2006. Læs hele artiklen fra VietNam Ajour 3-2007 (PDF) 

"Mange af pigerne er hårdt medtagne. De har brug for professionel hjælp. Vi samarbejder med læger og psykologer.", siger pigeshelterets leder Nguyen Kim Tien. tekst og fotos Peter Wulff Kåre. VietNam Ajour 3/2008. PDF - Artikel - Interview

Ny projektperiode godkendt, VietNam Ajour 1-2009 - PDF
Beretning 2008

Ny bevilling fra Projekt-puljen på 2.999.549 kr. for 2009-20012
Building Capacity for Child Abuse Prevention and Rehabilitation in South Vietnam 

Projektet har til formål at udvikle, implementere og replikere et teoretisk velfunderet rehabiliteringsprogram samt forebyggelsesprogram i LRWS og 27 shelters i HCMC. Dette skal højne kvaliteten af rehabilitering og forebyggelse af seksuelt misbrugte børn i Sydvietnam. Projektet sigter på at ramme 60 børn i LRWS og i alt 2500 børn og deres familier i HCMC. Endvidere sigter projektet på, at uddanne og påvirke studerende fra universiteter i HCMC og Dalat, således at disse i deres kommende arbejde kan drage nytte af projektets erfaringer og viden.
Projektet sigter på gennem fortalervirksomhed at påvirke myndigheder og beslutningstagere i HCMC og Sydvietnam ved at sætte fokus på emnet seksuelt misbrug af børn.
Det er projektets mål at LRWS og HCWF bliver i stand til at fundraise således, at et realistisk aktivitetsniveau kan opretholdes efter projektets afslutning.

Shelter-projektet gennemføres i samarbejde med den vietnamesiske organisation HCWF (Ho Chi Minh Child Welfare Foundation), der kører 10-11 andre sociale projekter. I december 2004 bevilgede Danidas Minipulje næsten 1 million kroner, til støtte for pigecentret "Little Rose Warm Center" som arbejder med rehabilitering af seksuelt misbrugte og socialt udsatte piger. DVF hjælper med at etablere mere langsigtede kapacitetsopbyggende indsatser. Centrets kapacitet er max. 25 piger, der får ophold, mad og skolegang og derefter hjælpes i gang med et arbejde og hvis muligt at blive genforenet med deres familie.

Video fra Shelter-projekt  1:41 min - 3,8 MB - 12,2 MB - QTM 15,1 MB - Serie 9 fotos: http://foto.davifo.dk/#29
SHELTERindsamlingen - Hjælp socialt udsatte børn i Vietnam - Fotoudstillingen "Street Vision"

 

Billede fra et af pigernes værelser  -  DVFs projektgruppe for Shelter-projektet Rikke Astrup, Ole Riis og Vân-Khanh Dang sammen med personalet fra Terres Des Hommes.


En misbrugt piges historie - Et indblik i en af de skæbner, der bor på Little Rose Warm Shelter. + Måske fortsat dansk støtte til drengehjemmet - Artikel fra VietNam Ajour 2/2007 PDF

Shelterprojektet ultimo 2006 - En slags status - det går stille og roligt fremad i dette projekt, der for Minipuljemidler startede i januar 2005 - Artikel fra VietNam Ajour 2/2007 PDF

HCWF: en vietnamesisk Ngo. Gennem projektet omkring pigehjemmet Little Rose Warm Shelter har DVF lært en ny samarbejdspartner at kende, Ho Chi Minh City Child Welfare Foundation - Artikel fra Vietnam Ajour 2/2007 PDF


Årsberetning Shelterprojektet 2008

Rikke Alice Bille berettede på generalforsamligen 28/2 2009: I slutningen af 2007 afsluttede vi en lang proces med at formulere et nyt projekt, således at vores samarbejde med pigerne i Little Rose Warm Shelter kunne fortsætte. Denne afslutning blev, som vi senere i 2008 erfarede, begyndelsen på en endnu længere ansøgningsproces end vi havde forestillet os. I februar fik vi afslag på vores ansøgning til Minipuljen, og dette kom vel nok bag på os i skrivegruppen. Tilbagemeldingerne fra Johannes Nordentoft, som er tilknyttet Projektrådgivningen,  og som har vejledt os gennem hele processen, var meget positive, så derfor var afslaget en overraskelse for alle.
Vi kom op på hesten igen, og den nye skriveproces viste sig at være frugtbar på mange måder. Vi besluttede at inddrage LRWS (Little Rose Warm Shelter) og HCWF (Ho Chi Minh Welfare Foundation) langt tættere i processen, og dette resulterede i et utal af skypemøder (telefonmøder) hen over sommer og efterår samt i en rejse til Vietnam i juli betalt af DVF.
Ansøgningen blev sendt 1.10, og omkring nytår fik vi en godkendelse. Projektet er vokset på flere områder. Beløbet vi har ansøgt om ligger lige under de 3 mio. kr., som er maksimumgrænsen i den nu hedengangne Minipulje. Fra nu af hedder puljen Projektpuljen, og dette navneskifte skyldes netop et ønske om at understrege, at projekter i den størrelsesorden ikke er ”mini”.
Vi har udvidet vores samarbejde til at inkludere Stairway Foundation International og CESEL (Center for social og emotionel læring). Det nye projekt er visionært, idet det rækker ud til en lang række civilsamfundsagenter i Vietnam og ønsker at forandre handlemønstre i den pædagogiske praksis med socialt svigtede børn og unge. Mange af disse samarbejdspartnere har bedt om dette samarbejde, og det betragter vi som et rigtig godt udgangspunkt for vores projekt og for DVF.
Vi har ved flere lejligheder hørt, at kravene til Minipuljen eller Projektpuljen, som den nu hedder, er meget høje. Der stilles blandt  ndet høje forventninger til, at projektet påvirker civilsamfundet i en dokumenterbar grad - i langt højere grad end der gør i enkeltbevillingsprojekter. Derfor fylder dette meget i det nye shelterprojekt, og dette vil påvirke DVF her i Danmark. Vi vil i vores fundraising-aktiviteter være med til at opbygge en stærk forening, som det vil være attraktivt for mange at engagere sig i. Allerede nu har vi et tæt samarbejde med expat miljøet i Saigon, og dette ønsker vi at udbygge. Vi har et tæt samarbejde med danske virksomheder i området - eks. Scancom - og netop nu er LRWS blevet renoveret for penge doneret af blandt andet et japansk firma. Vi har praktikanter og frivillige, der arbejder på shelteret, og som gør en fantastisk indsats i det daglige. Shelterprojektet og sheltergruppens arbejde betyder, at DVF er endnu mere synlig i Vietnam, og dette styrkes med det nye projekt.


Et godt år for Shelterprojektet

Alt forløber som det skal, selv om et forsøg på at hjælpe med tandsundhed løb lidt af sporet, og vi mangler penge til at få oversat specialmateriale til vietnamesisk.
Rikke Alice Astrup og Ole Riis, januar 2006, VietNam Ajour nr. 1/2006

Nu er der gået næsten et år, siden vi startede dette projekt, som bliver finansieret af DANIDAs Minipulje. Vi synes, at vi er kommet rigtig godt i gang med projektet. Alt forløber som det skal. Shelterprojektet sigter blandt andet mod at give de ansatte redskaber i deres arbejde med børnene. Disse børn kommer alle fra baggrunde der gør, at de har store sociale og emotionelle problemer. De har alle oplevet svigt i forskellig grad og har svært ved tackle deres hverdag uden at komme i kontakt med voksne eller børn.
   Gennem vores samtaler med de ansatte i shelteret fornemmede vi hurtigt, at disse daglige konflikter fylder meget, og at de ansatte mangler redskaber i disse situationer. I marts havde vi fokus på, hvorledes de ansatte kunne blive bedre til at hjælpe hinanden og udnytte den viden, de alle har. Ansvaret for de enkelte skal ikke hvile på en eller to, men alle voksne i shelteret skal hjælpe til med arbejdet. Vi introducerede således "Det reflekterende team" som et supervisionsredskab for de ansatte. De modtog dette med stor begejstring og arbejdsiver, og arbejdede videre efter en plan, vi lavede fælles. I juli evaluerede vi metoden, og blev enige om, at det var et redskab, de ville bruge i deres arbejde med børnene.

"Trin for trin"
Inden vores afrejse i juli havde vi besøgt "Center for specialundervisning" på Københavns CVU og havde lånt materiale "Second Step". Det er den oprindelige amerikanske udgave af "Trin for Trin". Dette materiale bruge de fleste folkeskoler i Danmark til undervisning i social kompetence. Vi introducerede shelterets ansatte for materiale, og de ville meget gerne bruge det i det daglige arbejde. Men da materialet er på engelsk, kræver det en kulturel tilpasning til den vietnamesiske kultur og sprog, inden vi kan bruge materialet.
  Vi søger i øjeblikket penge i tipsmidlerne og håber at få penge til at kunne finansiere en oversættelse af "Second Step" til vietnamesisk. Vi er på nuværende tidspunkt i indledende kontakt med de amerikanske rettighedshavere Committee for Children om at lave en aftale om et fælles pilotprojekt og håber, at det kan falde på plads i løbet af de næste par måneder.

Samarbejde om tandsundhed
I 2005 .k vi stablet et samarbejde på benene med Tandsundhed uden Grænser (TUG). Initiativet var vores, og det var fra begge parters side virkelig de gode viljers projekt. Vi kunne se en ide i at tilbyde pigerne på shelteret samt andre børn i lokalområdet assistance fra to tandlæger og seks tandlægestuderende og en klinikassistent.
   Personerne fra Tandsundhed uden Grænser tilbød at tage derned for egen regning. De gjorde en stor indsats for via samarbejde med private virksomheder at skaffe tandbørster, klinikudstyr m.v. Men hvad der startede ud som et fantastisk idealistisk projekt, endte desværre på en måde, hvor begge de danske ngo�ere mente det ikke havde været tilfredsstillende.
   Vi vil i næste blad bringe en nærmere beskrivelse af forløbet, som på nogle områder er meget typiske for ngo-arbejde i Vietnam, og som har lært Sheltergruppen, at vi er nødt til at lave nogle faste retningslinjer sammen med vores vietnamesiske partner, når en tredje ngo skal involveres.

Bedre uddannelse
En af projektgruppens opgaver i 2006 bliver at skabe kontakt til primært danske virksomheder i Vietnam. Vi skal undersøge mulighederne for at skabe bredere jobtilbudsspekter for pigerne. I dag bliver de kun uddannet i frisørarbejde, manicure, i at lave punge og tasker af perler.
   Vi har et håb om at vi sammen med to eller tre danske virksomheder kan være med til at lave en bredere uddannelsesstrategi for de af pigerne, der har ressourcerne til det. DANIDA ser gerne, at der kommer samarbejdsprojekter mellem NGOere og private virksomheder. Og dette vil være vores spæde bidrag til det, som forhåbentligt kan udvikle sig til noget mere, både for foreningen, men også på vietnamesisk plan.
   Projektet har fået doneret to vietnamesiske malerier, det ene af den tidligere ambassadør i Vietnam, nu ambassadør i Egypten, Bjarne Sørensen. Disse malerier skal vi forsøge at sælge så dyrt som muligt. Pengene vil ubeskåret gå til relevante ekstra indsatser på shelteret.

Fundraising
Af en privat sponsor fik vi i 2005 doneret kr. 5.000,00 til shelteret. Vi er i gang med, sammen med de ansatte, at .finde ud af, hvordan de bedst bruges. Vi skal dog også fra DVFs side til at gøre noget aktivt for at skaffe ekstra midler til projektet. Fundraising er indbygget som en kapacitetsopbyggende øvelse for os i dette projekt. Og rent konkret er der også behov for ekstra midler. 
   Der har set over hele året 2005 været to-tre .flere piger end oprindeligt budgetteret. Vi vidste på forhånd, at den situation kunne opstå, da det for shelteret jo kan være endog særdeles etisk svært at afvise en pige, der bliver henvist af de sociale myndigheder, eller som selv henvender sig.
   I forlængelse af strategien med at udvide pigernes jobperspektiv er det tanken også at tilbyde både dem og personalet IT-undervisning. En sådan indsats kan dog ikke begrænses til pigerne på shelteret, da det ville skabe misundelse blandt de dårligt stillede børn i lokalområdet. Derfor er en sådan indsats nødt til at række ud til børnene i det fattige kvarter, hvor shelteret ligger.
   Hvis ikke vi får Tipsmiddelpenge til det ovenfor beskrevne pilotprojekt for "Trin for Trin" er vi nødt til selv at indsamle dem. I forbindelse med hele denne fundraising indsats har vi en meget foreløbig ide om at stifte en særlig forening med den foreløbige arbejdstitel, "Venner til udsatte børn i Vietnam", hvorigennem fundraisingen kan .finde sted. Vi ser meget optimistisk på vores muligheder for at skaffe penge til de ovenfor nævnte aktiviteter, og vi er her på det sidste fået lidt markedsføringshjælp, idet vores samarbejdspartner i PACODE projektet, CARE Danmark, har været med til at foranledige, at Prins Joachim lægger vejen forbi shelteret i marts måned. Det er vi meget beæret over og glæder os til.
   Samarbejdet med Ho Chi Minh City Child Welfare Foundation har været så godt, at DVF seriøst overvejer at samarbejde med dem om et projekt inden for sundhedsområdet, når IMCI projekt stopper om ca. et år.

Såfremt der er spørgsmål til projektet, er man velkommen til at kontakte Ole Riis, tlf. 20 11 16 80, mail oriis@post2.tele.dk.


Bistandsprojekt godkendt: Shelter-projekt for piger

Endelig - efter et par måneders kamp og lidt venten kom så midt i december 2004 svaret fra Minipuljens Bevillingsgruppe om at DVFs projekt til "Rehabilitering af seksuelt misbrugte og udsatte piger" var blevet godkendt.
Ole Riis, Vietnam Ajour nr. 1/2005

Forud for godkendelsen var gået først en ansøgning i december 2003 som vi fik et "positivt afslag" på, så en af Minipuljen finansieret rejse med henblik på  at finpudse projektet i forhold til de mangler Bevillingsgruppen havde påpeget og herefter en fornyet ansøgning, som vi fik en betinget godkendelse af i september 2004. Betingelsen betød grundlæggende at vi skulle præcisere nogle indsatsområder og nogle aktiviteter nærmere. Dette var en god proces for os selv og det endeligprojekt, fordi vi fik strammet op om nogle ting, hvilket gav os selv mere overblik.
   Så selv om processen har været lang, har den set i bakspejlet ikke været for lang. Den har været en del af en læreproces for alle medlemmer af projektgruppen, både i forhold til vores egne kompetencer, men også i forhold til kendskabet til vores partner i Vietnam. De 14 dage vi var i Vietnam for at lave den afsluttende projektformulering, og hvor vi næsten havde møde med vores partner hver dag, gav os et fantastisk godt indtryk af Ho Chi Minh Child Welfare Foundation (HCWF). Og det lover særdeles godt for det samarbejde vi nu skal i gang med de næste tre år.
   Som de trofaste læsere af Vietnam Ajour vil vide, var HCWF og vi nødt til at vælge ikke at støtte det drenge-shelter som vores partner ved de første forhandlinger havde bragt på banen, og som også var en del af den første ansøgning. Årsagen til at vi måtte vælge drenge-shelteret fra var begrundet i det økonomiske maksimum-beløb der gælder for ansøgninger til Minipuljen, og som er kr.1.000.000. Vi kunne ikke fastholde at støtte begge sheltre, såfremt vi skulle indbygge tilstrækkeligt med kapacitetsopbyggende aktiviteter. Desuden blev vi hurtigt enige om at projektet skulle strække sig over tre år og ikke som oprindeligt ansøgt, to år, for at kunne få tilstrækkelig effekt og for at kunne udvikle et stærkt NGO-partnerskab. Mellemfolkelig forståelse er en særdeles vigtig del af motiveringen for at lade NGOerne udføre en del af udviklingsarbejdet i syd.
   DVFs projektgruppe gjorde dog det, at vi allerede under vores ophold dernede skabte kontakt til den danske ambassade i Vietnam, som harmulighed for at støtte lokale NGOer direkte, uden deltagelse af NGOer i Danmark. Den danske ambassadeskal have ros for at være meget venlige og imødekommende samt havelavet en særdeles hurtig, effektiv og grundig sagsbehandling, der efter lidt korrespondance med HCWF om nogle smårettelser mundede ud i, at HCWF også fik en treårig støtte til drenge-shelteret som huser gadebørn. Juleferien blev således brugt til at forhandle de sidste tekniske detaljer på plads med HCWF, hvad angår projekt-formulering, samarbejdsaftale og budget.  
   Så set i bakspejlet har det været en rigtig succeshistorie. Og vi er glade for nu at komme i gang med arbejdet. Det er tanken at Shelter-projektet i høj grad skal fremme den folkelige forankring af NGO-udviklingsarbejde. Desuden skal projektet være en slags pilotprojekt for DVFs involvering i netværksaktiviteter, både med danske NGOer, internationale NGOer der er aktive i Vietnam, samt danske virksomheder som er repræsenteret i Vietnam. Desuden er der i projektet indbygget nogle indsatsområder som fortaler virksomhedsaktiviteter og fundraising, der er nye for DVF.

Shelter projektgruppe: Ole Riis, projektleder, Rikke Astrup, Trine Glue Doan og Vân-Khanh Dang.  
Spørgsmål til projektet kan rettes til Ole Riis på mail-adresse: oriis@post2.tele.dk

Officiel projektbeskrivelse 2005-2008:  Rehabilitering af seksuelt misbrugte og socialt udsatte piger
I samarbejde med Ho Chi Minh Child Welfare Foundation i Vietnam sigter projektet mod 1) at muliggøre rehabiliteringen af de ca. 25 seksuelt misbrugte og socialt udsatte piger i Little Rose Warm Shelter, Ho Chi Minh City, 2) at kvalificere og uddanne 7 ansatte i Little Rose Warm Shelter gennem dels psykologiundervisning samt et antal workshops og seminarer, 3) at øge fortalerevnen, fundraisingevnen og netværksevnen i HCWF, således at bæredygtigheden forbedres og myndighederne sætter større fokus på problematikken omkring seksuelt misbrugte børn og relaterede problemer som trafficking, prostitution etc. i Ho Chi Minh City samt i omkransende provinser. Det øgede netværk sigter både mod lokale NGOere, lokale myndigheder, politikere, faglige netværk, INGOere og private virksomheder. HCWF oppebærer pr. 1.1.2005 tillige midler fra den danske ambassade i Hanoi til et 3-årigt udviklingsprojekt for drengegadebørn i HCMC.

NB: I TV-Danmark har der været vist en udsendelse om de vilkår som de børneprostituerede har mens de er på bordellerne i Cambodia. Nogle af pigerne kommer på rehabilitering på  pigecentret "Little Rose Warm Center". Den er lavet af Dateline NBC, og der kan ses mange klip fra udsendelsen på denne webside http://www.msnbc.msn.com/id/4038249, hvor der også er baggrundsmateriale.


Ho Chi Minh City Child Welfare Foundation (HCWF)
SHELTERindsamlingen - Hjælp socialt udsatte børn i Vietnam 
Fotoudstillingen "Street Vision"
 

Sidst opdateret 04-08-2010