SHELTERindsamlingen

Ny fotoserie fra Little Rose Varm Shelter juli 2009, 26 fotos af Nis Jensen

Ny artikel af Vân-Khanh Dang og Ole Riis: Shelterprojektet - den næste fase. PDF 2 sider

Læs beretning for 2008 af Ole Riis - Nyt navn: ShelterIndsamling, VietNam Ajour 1-2009 - PDF

NYT NAVN - SAMME INDHOLD
På generalforsamlingen 28/2 skiftetede vi navn til "SHELTERindsamligen - hjælp socialt udsatte børn i Vietnam" fra "Vietnams Børn". Indsamlingen er oprettet af DVF i oktober 2007. Formålet er at støtte socialt arbejde for børn og unge i Vietnam. 
Indsamlingen er godkendt efter Ligningslovens paragraf 8a, så privatpersoner kan fratrække støttebeløb fra over kr. 500 pr. år. 

Indsamlingen støtter primært arbejdet på Little Rose Warm Shelter (LRWS) og Green Bamboo Warm Shelter (GBWS). Det første er et hjem der huser 20/25 seksuelt misbrugte piger og det andet er et hjem for drenge der lever på gaden i HCMC. Begge hjem sørger for at børnene kommer væk fra gadelivet og tilbage til et normalt liv. Det sker ved først at prøve at forene dem med familien. Hvis det ikke er muligt sørger hjemmene for at give dem husly, skolegang, psykologisk hjælp samt i sidste ende en faglig uddannelse.

Little Rose Warm Shelter og Green Bamboo Warm Shelter
DVF får gennem Danida støtte til en del af driften af LRWS, og GBWS bliver delvist støttet af den danske ambassades NGO fond. Donationer fra firmaer der arbejder i Vietnam som ScanCom International er med til at sikre fuld finansiering af hjemmene ved at støtte den fundraising der er pålagt DVF og Ho Chi Minh Child Welfare Foundation (HCWF). På den måde markerer donationerne et eksemplarisk samarbejde mellem lokale NGOere danske NGOere og danske virksomheder til fordel for nogle af de grupper i Vietnam som stadig er udsatte trods den økonomiske fremgang.
Shelter-projektgruppe anmoder hermed om din hjælp og støtte til vigtigt socialt arbejde for udsatte børn og unge i Vietnam. Vi håber at både enkeltpersoner og virksomheder vil bakke op om dette initiativ der skal være med til at sørge for at gadebørn og  udsatte piger fortsat kan få støtte til at få en ny chance i deres liv.

Send en donation til Reg. nr. 2290 - konto 6448 4356 85

Skattefradrag - se særskilt side

Folder om indsamlingen i PDF Lille 857 kb - Stor 4 MB - Plakfor indsamlingen PDF 1,8 MB

Serie 9 fotos 2004-2008: http://foto.davifo.dk/#29

Spørgsmål kan rettes til Ole Riis på email-adresse: oriis@post2.tele.dk 

Vietnams Børn/Shelter Indsamlingen - Beretning på generalforsamligen 28. februar 2009

Ole Riis berettede: Indsamlingen blev grundlagt i oktober 2007 og har siden sin start samlet ca. kr. 170.000 ind. Både i 2007 og i 2008 fik vi USD 10.000 af Scancom International A/S, der har hovedkontor i Korsør, men har en meget stor fabrik i HCMC.
Selvom indsamlingen i løbet af 2008 blev godkendt efter Ligningslovens §8a, hvilket betyder, at privatpersoner der er skattepligtige i Danmark har ret til fradrag, så går den øvrige indsamling lidt trægt. Indsamlingsgruppen består fremover af Van-Khanh Dang, Nis Jensen, Rikke Alice Bille, Phuc Van Tran, Ole Westergaard, Ingeborg Rasmussen og Ole Riis, medsidstnævnte som formand (under punkt 7 blev indsamlingens navn ændret til ”Shelterindsamlingen”).
De kr. 60.000 vi har samlet ind ud over Scancoms donationer består af en større donation på kr. 8.000, salg af billeder doneret af billedkunstneren Ta Thi Thanh Tam for kr. 13.000, samt øvrige mindre donationer. Nogle få mennesker har valgt at give en månedlig donation. Det antal skal gerne øges.
Vi har indtil videre fået for lidt ud af at udstille "Street Vision". Vi har udstillet 6 gange, men uden at sælge noget af betydning. Vi skal have lavet noget bedre informationsmateriale til udstillingen. Indsamlingens mål er på kort sigt at støtte ufinansierede aktiviteter i vores Shelterprojekt, samt at støtte øvrige aktiviteter hos Ho Chi Minh City Child Welfare Foundation, herunder særlig drengeshelteret, Green Bamboo Warm Shelter.
 På længere sigt er det i høj grad også at sikre den økonomiske bæredygtighed for Little Rose Warm Shelter, således at de aktiviteter der sættes i gang under det nuværende rehabiliterings- og præventionsprojekt kan videreføres efter projektafslutningen. Men det er også vores håb, at indsamlingen kan opnå så stor tilslutning, at den kan være samlingspunkt for dansk socialt arbejde i Vietnam.
 

Sidst opdateret 07-12-2009