Vietnams uafhængighed
2. september 1945

Vietnam fejrer den 2. september årsdagen for sin uafhængighed.

Det nye Vietnams Provisoriske Regering på talerstolen på Ba Dinh pladsen i Hanoi, mens Ho Chi Minh oplæser uafhængigheds-erklæringen.

Vietnam var I 1800-tallet regeret af svage kejsere, og blev mellem 1861 og 1883 fransk koloni. Den økonomiske fremgang Vietnam havde under det franske kolonistyre efter 1900 gavnede kun franskmændene og en lille klasse af rige vietnamesere som koloniregimet havde skabt. (artikel med Vietnams historieleksikon.org)

I 1940 betød Nazi-Tysklands erobring af 2/3 af Frankrig, at den resterende del af landet fik hovedstad I Vichy domineret af højreorienterede kræfter under ledelse af general Petain (Frankrigs historie). Koloni-regimet I Vietnam fulgte Vichy-regimet og  der åbnede døren for Japansk besættelse af Vietnam. Dels for landets strategiske beliggenhed og for at kunne beslaglægge ris til eksport til Japan. Oppositionen dannede man i september 1941 Viet Minh (Vietnams Uafhængigheds Liga), en bred organisation som skulle opnå uafhængighed, under ledelse af Ho Chi Minh og kommunisterne. I løbet af 1942-1944 organiserede Viet Minh en mindre guerillahær som kæmpede mod den Franske administration og i mindre grad mod de japanske tropper. I 1944 havde Viet Minh en hær på 5.000 hvor af de fleste holdt til i de nordlige bjergegne.

I March 1945 overtog japanerne administrationen fra franskmændene, og fik Bao Dai (den næste kejser) til at erklære Vietnams uafhængighed under japansk dominans. Fra marts til september 1945 var der en alvorlig sultkatastrofe i Tonkin regionen, som japanerne ignorerede; hvilket fik Viet Minh til at organisere angreb på rislagre og fik meget støtte fra bønderne. Japan kapitulerede den 14. august 1945 efter USA  havde kastet atombomber over byerne Hiroshima og Nagasaki. Derefter gik den japanske administration i opløsning samtidig med den franske højreorienterede administration, og det gav Viet Minh modlighed for at gribe magten.

Den 25. august 1945 erobrede Viet Minh hovedstaden Hanoi fra japanerne. Den 2. september 1945 udråbte Ho Chi Minh den Demokratiske Republik Vietnam og startede uafhængigheds-erklæringen med citater fra USA's uafhængighedserklæring (læs hele talen nedenfor).

Den 2. september var en søndag og en festdag for det vietnamesiske folk efter næsten 100 år som koloni. Fra kl. 12 flokkedes titusindvis af mennesker til Ba Dinh pladsen. Kl. 14 gik den Provisoriske Regering med Ho Chi Minh i spidsen på scenen og ceremonien begyndte. Fra scenen lød Ho Chi Minhs stemme klart ud over den store Ba Dinh plads. Han stoppede op halvvejs for at stille et spørgsmål: "Kære landsmænd, kan I høre mig klart?". Og de mere end 500.000 der lyttede svarede med et tordnende "Ja".

Den Demokratiske Republik Vietnams Uafhængighedserklæring

Oplæst af Ho Chi Minh den 2. september 1945 på Ba Dinh Pladsen i Hanoi

"Alle mennesker er født lige. De er fra deres skabers hånd udstyret med visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til Liv, Frihed og stræben efter Lykke."

Disse evigtgyldige ord står i De Forenede Staters Uafhængighedserklæring fra 1776. I videreforstand betyder det: Alle folkeslag på jorden er født lige, alle folkeslag har ret til at leve, til at være lykkelige og frie.
I erklæringen fra den franske revolution (1791) om menneske- og borgerrettigheder står der også: "Alle mennesker er født frie og med samme rettigheder og skal altid forblive frie og have samme rettigheder."
Dette er uomtvistelige sandheder.

Ikke desto mindre har de franske imperialister i mere end firs år misbrugt normerne for frihed, lighed og broderskab; idet de har forbrudt sig mod vores fædreland og undertrykt vores landsmænd. De har handlet stik imod menneskehedens og retfærdighedens idealer.
På det politiske område har de berøvet vores folk hver eneste demokratisk frihed.
De har håndhævet umenneskelige love; de har oprettet tre adskilte politiske styrer i Nordvietnam, Centralvietnam‘ og Sydvietnam for at tilintetgøre vores nationale enhed og hindre vores folk i at blive forenet.

De har bygget flere fængsler end skoler. De har skånselsløst dræbt vores patrioter; de har druknet vores opstande i strømme af blod.

De har givet den offentlige mening mundkurv på; de har ladet vores folk leve i uvidenhed.

For at svække vores race har de tvunget os til at bruge opium og alkohol.

På det økonomiske område har de flået os til skindet, forarmet vores folk og lagt vores land øde.

De har frarøvet os vores rismarker, vores miner, vores skove og vores råmaterialer. De har monopoliseret udstedelsen af pengesedler og eksporthandelen.

De har udtænkt utallige uretfærdige skatter og ført vores folk, især vores bønder, ud i den yderste armod...

De har hindret vores nationale bourgeoisis trivsel; de har skånselsløst udbyttet vores arbejdere.

Da de japanske fascister i efteråret 1940 trængte ind på Indokinas område for at oprette nye baser i deres kamp mod de allierede, faldt de franske imperialister på knæ for dem og overlod dem vores land.

Fra denne dato var vores folk underkastet både det franske og det japanske åg. Dets lidelser og elendighed forøgedes. Følgen var, at fra slutningen af sidste år til begyndelsen af dette år, fra Quang Tri provinsen til det nordlige Vietnam døde over to millioner af vores landsmænd af sult. Den 9. marts blev de franske tropper afvæbnet af japanere. De franske koloniherrer enten flygtede eller overgav sig og viste, at de ikke alene var ude af stand til at 'beskytte' os, men at de også inden for et tidsrum Ø fem år to gange havde solgt vores land til japanerne.

Før den 9. marts opfordrede Viet Minh ved flere lejligheder franskmændene til at alliere sig med Viet Minh mod japanerne. I stedet for at gå ind på dette forslag forstærkede de franske kolonialister deres terroristvirksomhed mod medlemmerne af Viet Minh i en sådan grad, at de før deres flugt nedslagtede et stort antal politiske fanger, som var indespærret i Yen Bay og Cao Bang.

Til trods herfor har vores landsmænd altid udvist en tolerant og menneskelig holdning over for franskmændene. Selv efter det japanske kup i marts 1945 hjalp Viet Minh mange franskmænd med at komme over grænsen, de reddede nogle af dem fra japanske fængsler og beskyttede fransk liv og ejendom.

Fra efteråret 1940 var vores land faktisk ikke længere en fransk koloni, men var blevet en japansk besiddelse.

Efter at japanerne havde overgivet sig til de allierede, rejste hele vores folk sig for at genvinde vores nationale suverænitet og grundlægge Den Demokratiske Republik Vietnam.

Sandheden er, at vi har erobret vores uafhængighed fra japanerne, ikke fra franskmændene.

Franskmændene er flygtet, japanerne har kapituleret, kejser Bao Dai har frasagt sig tronen. Vores folk har brudt de lænker, som har bundet det i næsten et århundrede, for at gøre vores Vietnam til et selvstændigt land. Vores folk har samtidig styrtet det monarkistiske styre, som enevældigt har hersket i årtusinder, for i stedet at oprette den nuværende demokratiske republik.

Derfor erklærer vi, medlemmer af den provisoriske regering, som repræsenterer hele det vietnamesiske folk, at vi fra nu af afbryder alle koloniale forbindelser med den franske imperialisme; vi annullerer alle de internationale forpligtelser, som Frankrig er gået ind på Vietnams vegne, og vi afskaffer alle de særrettigheder, som franskmændene uretmæssigt har erhvervet sig i vores fædreland.

Ansporet af et fælles mål er hele det vietnamesiske folk besluttet på at kæmpe til den bitre ende mod ethvert generobringsforsøg fra de franske kolonialisters side.

Vi er overbevist om, at de allierede nationer, som i Teheran (1) og San Francisco (2) har anerkendt princippet om nationernes selvbestemmelse og ligeret, ikke vil kunne nægte at anerkende Vietnams uafhængighed.

Et folk, som i over firs år modigt har sat sig op imod det franske herredømme, et folk, der har kæmpet side om side med de allierede mod fascisterne i de allersidste år, et sådant folk har ret til at være frit og uafhængigt.

Derfor erklærer vi, medlemmer af Den Demokratiske Republik Vietnams provisoriske regering, højtideligt over for verden, at Vietnam har ret til at være frit og uafhængigt land ‑ og at det faktisk allerede er det. Hele det vietnamesiske folk er fast besluttet på at mobilisere al sin fysiske og åndelige styrke, at ofre liv og ejendom for at værne sin ret til frihed og uafhængighed.

Noter:
1. Konferencen i Teheran, hvori deltog delegationer fra Sovjetunionen, USA og England, fandt sted fra 28. nov. til 1. dec. 1943 i Irans hovedstad. Den vedtog en plan for nedkæmpelsen af de nazistiske væbnede styrker og besluttede at åbne en 2. front i Europa inden 1. maj 1944 og at garantere en varig fred i verden efter fjendtlighedernes ophør. Men ledende kredse i USA og England svigtede i praksis disse principper og løb fra deres ansvar.
2. Konferencen i San Francisco, der blev afholdt 25. april-6. juni 1945 med deltagelse af 50 nationer, blev indkaldt af Sovjetunionen, USA, England og Chiang Kai-sheks Kina for at oprette De Forenede Nationer.

Uafhængighedserklæringen taget fra bogen Ho Chi Minh: Udvalgte Værker - Frihedens Værksted (forlaget Demos 1975). Oversat af Tove Nørlund.
Vietnam 1945: The Quest for Power af David G. Marr  
Why VietNam?: Prelude to America's albatross af Archimedes L. A.Patti

Retur til Vietnamkrigen